Titel: 9 TO 5 – The musical
Musik og tekst: Dolly Parton
Manuskript: Patricia Resnik
Instruktør: Pierre Westerdahl
Spilleperiode: 7.-11. november 2023
Spillested: Galaksen

En musical af legedariske Dolly Parton.

9 to 5 – The Musical er en hæsblæsende komisk tur igennem 70’ernes kontorlandskab baseret på den ikoniske film fra 1980, hvor tre veninder gør op med deres chauvinistiske chef – og viser ham, hvem der i virkeligheden er boss.

Violet er den erfarne sekretær der venter på en forfremmelse. Den barfagre Doralee er en frisk Texaspige som bliver set skævt til at resten af kontoret. Judy er den nye, usikre pige på kontoret – og det eneste disse tre kvinder har til fælles er at de chikaneres af firmets chauvanistiske chef Franklin Hart. En dag eskalerer tingene og før de ved af det, har de kidnappet chefen og overtaget styringen af firmaet –  noget der ikke bare viser sig at være lige hvad firmaet havde brug for, men også noget der gør at veninderne udvikler sig og knytter bånd for livet.

Med musik af Dolly selv – og med megaørehængeren ”9 to 5” som musikalsk grundsten – var der lagt op til en uforglemmelig aften i teatret.

Trailer

Foto & klip: Dennis Benson

Promo

Foto & klip: Louise Eriksen & Tom Aarup Larsen

Spot

Animation & klip: Tom Aarup Larsen

Billeder

Fotograf: Lars Lind Poulsen

Violet Newstead – Afdelingsleder: Rikke Osvang Aarup

Judy Bernly – Nyansat sekretær: Camilla Brylle Villaume

Doralee Rhodes – Chefens sekretær: Sandra Bothmann

Franklin Hart Jr. – Chefen: Thomas Bluhme

Roz Kieth – Administrationsassistenten: Tilde Gaardboe

Joe – Junior revisor: Benjamin Ersgaard

Dick – Judys eksmand: Benjamin Sitrit

Dwayne m.fl. – Doralees mand: Jesper Nielsen

Josh m. fl. – Violets søn:Emil Kjærbo Kristensen

Mr. Tinsworthy – Generaldirektøren: Jacob Christian Hansen

Missy  – Harts kone m. fl.: Henriette Thuren Dall

Kathy – Sekretær m. fl.: Kathrine Ahle Warming Nielsen

Margareth – Sekretær m. fl.: Freia Friis

Maria – Sekretær m. fl.: Maria Birch

Revisorer & sekretærer m. fl.

Julie Withander

Louise Eriksen

Birka Christensen

Emma Sol Brendstrup Jensen

Victoria Nørrevang

Niklas Thuren Dall

Stefan Steffensen

Thomas Pihl

Simon Falk

Morten Ask Heebøll Christensen

Steven Emil Bøttger

Orkesteret

Dirigent: Esben Frank

Keyboard m.m.: Jonas Hinze

Trompet/Flygelhorn: Anahita Yazdan Heising

Trompet/Flygelhorn: Pauline Christiansen

Klarinet/Tenorsax/Barytonsax: Jonas Hagelberg Persson

Guitarer: Jens Lundtorp Olsen & Aleksander Andersen

Percussion: Amalie Victoria Mittelstras

Trommer: August Mittelstrass

Instruktør: Pierre Westerdahl

Koreograf: Dina Fie Lorentzen

Kapelmester & sanginstruktør: Esben Frank

Produktionsledere: Louise Eriksen & Freia Friis

Forestillingsleder: Maria Toft Vetö

Instruktørassistent: Benjamin Sitrit  

Koreografassistent: Steven Bøttger

Lyddesign: Frederik Rosenkjær-Wind   

Lysdesign: Mikkel Bedsted

Scenograf: Anders Bøttger 

Scenografikonstruktør: Katarina Honoré

Rekvisitør: Natalia J. Rezanova

Kostumier: Lissy Larsen  

Kostumekoordinator: Merete Kongsfelt

Byggeteam: Claus Popov Madsen, Leif Eriksen, Elise Osvang, Annabella Popova Madsen, Nicklas Villund, Jeppe Gaardboe, Bent Jensen, Jonas Burkal Hansen, Emil Jessen

Sminke & hår: Louise Eriksen & Julie Withander

Rekvisit- & Parykassistent: Nicklas Villund

Sceneteknikere: Sofie Valeur Pullich, Karoline Ewald & Line Wassmann 

Mikroportassistent: Daniel V. M. Petersen

Lysafvikling: Jan M. Jensen

Følgespot: Lasse Boderskov & Anya Rezanova Tandrup

Sangkaptajn: Emil Kjærbo Kristensen  

Forhusansvarlig: Jonas Burkal Hansen

Pr: Mette Nybo Bonde, Louise Eriksen & Tom Aarup Larsen

Fundraising: Lone Ricks

Portrætfotos: Louise Eriksen, Tom Aarup Larsen & Jacob Christian Hansen

Forestillingsfotos: Lars Lind Poulsen

Grafisk design, plakat, program, hjemmeside & videoanimationer: Tom Aarup Larsen

Tekst & musik: Dolly Parton

Manuskript: Patricia Resnick

Baseret på filmen fra 20th Century Fox

Oversættelse: Jesper Nielsen

Originalt produceret på Broadway af Robert Greenblatt i april 2009.

Denne amatørproduktion præsenteres efter aftale med Music Theatre International. Alt autoriseret materiale er leveret af MTI.

Clara Amalie Singerholm Christiansen

Dennis Benson

Jannik Jac Yhde

Camilla Schrøder

Troels Frydensberg

Martin Corneliussen

David Skipper

Jim Tittman Hammerby

Ernst Backhausen

Jesper Larsen

Live Company

AB-scene Design

Blackburst Lydteknik

Tåstrup Amatørscene

Dyssegårdskirken

Virumkoret

Flügger

Ferrywood

Tunegård

Herlev Musical & Teater

Visual Media, FGU Vestegnen

Brøndby Kommune

Kulturhuset Kilden

Galaksen

Produceret med støtte fra Dansk Kapelmesterforening og BUPL.

Reaktioner

★★★★

Det er ikke første gang, jeg stifter bekendtskab med Teatret Gorgerne, men det er første gang jeg har oplevet Dolly Parton-musicalen ”9 to 5”, som er baseret på komediefilmen af samme navn fra helt tilbage i 1980, dengang da countrydronningen Dolly Parton var ung og smækker, og helt ideelt typecastet til rollen som blond Texas-babe med sangerambitioner, der bliver udsat for seksuel chikane af sin chef på kontoret.

”9 to 5 – The Musical” er både sjov og charmerende, og det kan da i høj grad undre, at den endnu ikke (mig bekendt) har fundet vej til en stor, professionel dansk musicalscene – selvom den skulle have været opført i Herning i 2020 med bl.a. Sara Gadborg og Michael Carøe på rollelisten. Den gang blev projektet beklageligvis langt ned – i flere omgange – af Covid19.

Teatret Gorgerne er amatører, men de har produceret musicals siden helt tilbage i slutningen af 1990’erne, flere gange endda Danmarkspremierer, og de arbejder på et højt niveau, med professionelle instruktører og en så ambitiøs tilgang til genren, at de godt kan ’tåle’ at få stjerner i en anmeldelse.

Når det er sagt, så er det altså ikke professionelle sangere og skuespillere, og det kan man selvfølgelig godt både se, høre og mærke. Instruktøren Pierre Westerdahl skal dog have stor ros for at få det absolut bedste ud af de mange medvirkende, ikke mindst de tre krævende kvindelige hovedroller som kontordamerne Violet, Judy og Doralee, som spilles og synges med snert, charme og dejligt overskud af Rikke Osvang Aarup, Camilla Brylle Villaume og Sandra Bothmann.

”9 to 5 – The Musical” har sange og musik af selveste Dolly Parton, og manuskript af Patricia Resnick, der også skrev manuskriptet til filmen. En af Gorgernes egne, Jesper Nielsen, har glimrende oversat både sange og dialog. Musicalen kom i 2009, altså næsten 30 år efter filmen, og har bevaret tidsbilledet fra 1979, hvor handlingen udspiller sig. Måske fordi man i 2009 troede at sexchikane, misogyne chefer, et mandsdomineret erhvervsliv og et grundlæggende nedværdigende kvindesyn hørte fortiden til. Det gør det så som bekendt ikke! MeToo var slet ikke opfundet som begreb i 2009. På forunderlig vis er en næsten 15 år gammel musical, baseret på en mere end 40 år gammel film, derfor pludselig blevet højaktuel og taler lige ind i vor tid. For i ”9 to 5” er det kvinderne, der er de stærke og beslutsomme, og tager afstand fra kønsdiskrimination, lønforskelle og MeToo-krænkelser, og mændene, der er nogle pjok.

Violet, Judy og Doralee arbejder på samme kontor, ledet af den mandschauvinistiske Mr. Hart, som er alvorligt krænkende ikke mindst overfor kontorets unge blonde bombshell, Doralee. I en koger over en joint, drømmer de tre kolleger om at få hævn over deres lede chef, og da Violet ved et uheld kommer til at komme rottegift i hans morgenkaffe, tager begivenhederne fart. Hart tager ikke skade, men i panik bortfører kvinderne ham, og i hans fravær overtager de driften af kontoret og ændrer arbejdskulturen så radikalt, at den dårligt ledede forretning bliver et bedre sted at være, og får økonomisk succes. Da Hart slipper løs, og vil have sine kidnappere fængslet, tager historien en overraskende, men ikke mindre forudsigelig drejning og alting ender som i et rigtigt eventyr – godt!

Nok er ”9 to 5” ikke noget stort kunstværk, men det er en bandsat god og meget velfungerende musical-komedie, med en stribe rigtigt store showoptrin, en del fine meddigtende og fortællende sange, samt naturligvis giga-hittet, der har lagt navn til både film og musical.

Teatret Gorgernes store ensemble skal have ros for at kaste sig ud i opgaven med smittende spilleglæde og toptunet energi. Scenografien er velgennemført med enkle midler, og ni musikere i ’graven’ giver musikken flot lyd. Der er store, velkoreograferede danseoptrin, og udover de tre nævnte i hovedrollerne, så bemærker man en sjov komisk performance af Tilde Gaardboe som den sleske sekretær Roz, der har et mere end godt øje til chefen, der spilles med munter slibrighed af Thomas Bluhme.

Jo, Gorgerne leverer varen. Og man får i den grad lyst til at se ”9 to 5 – The Musical” opført på et stort, professionelt teater. Det må da ske!

Morten Buckhøj – ANMELDELSE –  8. november 2023

★★★★

Dolly Parton musical hitter i Værløse.

De dygtige amatører i Teatret Gorgerne har denne gang kastet sig over musicaludgaven af filmen 9 to 5 med musik af Dolly Parton.

9 to 5 er en festlig musical med en grundhistorie om at behandle kvinder (og alle andre i øvrigt) ordentligt. En historie, der foregår i slutningen af 1970′ erne (filmen er fra 1980), synes at være mere aktuel end nogensinde – og det kan måske være lidt tankevækkende.

#metoo-bølgen var ikke et kendt fænomen i 1980 – og jo heller ikke i 2009, hvor musicalen havde premiere på Broadway. Så den må siges at ramme lige ned i tiden, og den gør det med et bredt smil på læben, der ikke kan undgå at smitte publikum i salen.

Vi er på et kontor hvor alle ansatte, kvinder som mænd, er under den chauvenistiske chef Mr. Hart. Kvinderne har så ovenikøbet trukket det lod at blive behandlet som objekter og mindre begavede end mændene i virksomheden, og ligeløn er slet ikke på tapetet.

I dette miljø ankommer den forsigtige Judy (spillet med fin forfjumsket indlevelse af Camilla Brylle Villaume), fordi hendes mand har forladt hende til fordel for en yngre sekretær, og hun har brug for arbejde. Hun møder Violet (stærkt spillet af Rikke Osvang Aarup, der viser en hjertelig ømhed under den stramme facade), som har oplært de fleste og står for tur til at blive en del af direktionen, men bliver forbigået af en mand, som hun ovenikøbet selv har lært op. Den barmfagre Doralee (friskt spillet af Sandra Bothmann med hjerne bag Barbie-looket) bliver udsat for grov sexchikane af chefen Mr. Hart (spillet med modbydelig selvtilfredshed af Thomas Bluhme), og de tre beslutter sig for at kidnappe chefen og selv gøre noget ved sagen.

Der er rigtig mange sjove scener i musicalen, som er rigtig godt oversat af Jesper Nielsen, og sangteksterne sidder også lige i skabet med fikse rim til Dolly Partons umiddelbare country-pop. Der er masser af store, gode numre koreograferet af Dina Fie Lorentzen, og musikalsk er forestillingen også ganske velspillet af orkestret under ledelse af Esben Frank, og velsunget af det store ensemble og solister, som Pierre Westerdahl har fået til at fylde og flyde rigtig godt på scenen.

Ud over de fire nævnte roller, lægger Tilde Gaardboe salen ned som Mr. Harts trofaste og småforelskede assistent, og Benjamin Ersgaard er nuttet som den unge bogholder, der forelsker sig i Rikke Osvang Aarups modne karrierekvinde.

Det er den oprindelige version fra Broadway, der bliver spillet i Værløse. Jjeg så versionen i London, som havde nogle andre numre på enkelte pladser, og jeg husker en enorm hjertevarm komedie, og jeg blev bestemt ikke skuffet i Værløse – så 

XQ28 – Per Lundsgaard  – ANMELDELSE – 9. november 2023