Forside        Forestillingen        Pressemateriale    

Teatret Gorgerne er stolte over at have præsenteret - for første gang i Danmark - musicaludgaven af historien om skibet, der ikke kunne synke: TITANIC. Det er en af de helt store tragedier fra det 20. århundrede, at verdens mest prægtige og sikre skib skulle kollidere med et isbjerg på sin jomfrurejse over Atlanterhavet og forlise uden redningsbåde til størstedelen af passagerne. En historie der kom til at handle om menneskets hovmod, klasseskel og familier, der blev splittet ad – tilsat noget af det smukkeste musik, musicalscenen kan byde på. Forestillingen spillede for fulde huse i november 2017.


Musicalen er skrevet af Peter Stone med tekst og musik af Maury Yeston, og den havde premiere på Broadway i 1997 - godt et halvt år før den populære film udkom. I modsætning til filmen tager musicaludgaven af TITANIC udgangspunkt i de historiske personer, der var ombord, og de mange skæbnesvangre og sande historier, der udspillede sig. Musicalen vandt da også hele 5 Tony Awards (teaterverdenens svar på en Oscar), bl.a. for Bedste Musical, Bedste Historie og Bedste Musik. Så pudsigt nok kan både musicalen, filmen og Teatret Gorgerne fejre 20-års jubilæum i 2017.


Det var en storslået og gribende teateroplevelse - og det perfekte 20-års jubilæum.

MØD DE MEDVIRKENDE

Hør nogle af de fantastiske, sande historier der udspillede sig ombord.

20-ÅRS JUBILÆUM