SÅ ER DER SHOWBIZ !

25. okt 2025

Fredag aften bød på en skøn premiere, da vi åbnede dørene til vores nye musicalkoncert Gorgerne elsker Showbiz.

Publikum blev inviteret ind i Gorgernes musikalske univers med masser af kendte, og især ukendte musicalsange – og stemningen i salen var ikke til at tage fejl af.

Koncerten tager publikum med ind i teatrets og filmens verden, hvor store drømme og store divaer folder sig ud. Og det gjorde ensemblet med både glimt i øjet og fuld musikalsk overbevisning – bakket op af et velspillende live orkester.

Tak til alle medvirkende – både foran og bag scenen – og til det engagerede publikum, der var med til at gøre aftenen helt særlig.

Og bare rolig – vi gør det hele én gang til! Sidste chance for at opleve Gorgerne elsker Showbiz er i dag lørdag kl. 15.00 i Kulturhuset Kilden, Brøndby. Billetter kan købes i døren.

Foto af Jacob Christian Hansen. Video af Tom Aarup Larsen