Guys and Dolls

★★★★

Normalt giver jeg ikke stjerner, når der er tale om ikke-professionelle forestillinger, men ligesom det er tilfældet med for eksempel Eventyrteatret, så kan opsætningens ambitionsniveau være så højt, at det tangerer det professionelle og så er stjernerne på sin plads.

Derfor FIRE stjerner til Gorgernes jubilæumsforestilling “Guys and Dolls”, der frem til og med lørdag kan opleves på Galaksen i Værløse i en særdeles ambitiøs opsætning med et 16-mands (m/k) orkester og et stort, velfungerende cast af velsyngende og overraskende velspillende ikke-professionelle sangere og skuespillere.

Det er ikke fair at benytte ordet ‘amatør’ i sammenhæng med Gorgerne, for alt omkring opsætningen er yderst professionelt, selvom der er tale om en teaterforening af frivillige, som ikke får løn for at medvirke, men tværtimod betaler for at være med.

Scenografien er langt ud over hvad man kan forvente – New York breder sig elegant ud over Galaksens scene, og de rigtige lysreklamer lyser når vi er enten i Søster Sarahs missionshus eller i Miss Adelaides syndige natklub, HotBox, eller ude på gaden hos hustlerne, Nathan Detroit og Sky Masterson, der driver ulovlig gambling og hutler sig gennem livet på charme og et veludviklet overlevelsesgen.

Kostumerne rammer tidsånden perfekt, 1940’ernes lettere anløbne USA, hvor en mand altid bar hat til den stribede habit, og kvinderne var i ærbare kjoler med lidt pikant under overfladen.

I disse rammer folder solister og korister sig ud med overbevisende sikkerhed i de bestemt ikke lette roller, og kun på ét punkt mærker man tydeligt at det her ikke er en fuldt professionel opsætning; i dansene.

“Guys and Dolls” er en klassisk Broadway musical fra genrens første storhedstid (den havde premiere i 1951), hvor det ene storladne danseoptrin afløser det andet, smægtende latinrytmer blander sig med hot jazz og swing, og lige her møder Gorgerne en udfordring de trods alt ikke magter at løse. De prøver, efter bedste evne, men danseoptrinene er bare mere Bagsværd end Broadway.

Langt bedre går det med skuespillet, som sidder forbilledligt mundret for især forestillingens fire hovedpersoner; Anna Christine Bauer som den forelskede frelserpige, Sarah, Johan Engel Bolving, som hendes udkårne gambler Sky Masterson, Adam Villaume i rollen som gadehustleren Nathan Detroit, som i 14 år har været forlovet med natklubsangerinden, den særdeles giftemodne Miss Adelaide, sjovt spillet af Louise Gade, som også synger med pondus og power.  De suppleres af musicalens komiske par, Fino-Fino og Benny, pudsigt spillet og sunget af David Lakshøj-Hansen og Tom Aarup Larsen.

Gorgerne startede for 25 år siden da en flok unge amatører fra Greve ville spille “Grease”. Ambitionerne steg i lyntempo, og gennem årerne har teatret sågar givet Danmarkspremiere til flere musicals som “Monty Python’s Spamalot” og “Legally Blonde”, samt spillet undergrunds-musicals som “Rent” og “Urinetown” inden de professionelle scener fandt dem. Adskillige dygtige sangere har været gennem Gorgerne både på vej til en professionel karriere og efter at have etableret sig.

Valget af “Guys and Dolls” som jubilæumsforestilling er både modigt og ambitiøst i forhold til de udfordringer den store Broadway-musical byder på, men man må også sige, at tiden måske er løbet lidt fra “Guys and Dolls”. Dels med et 1950’erne kvindesyn, som slet ikke flugter med nutidens – omend, det i den grad er kvinderne, der ‘vinder’ til sidst – dels med et musikalsk score, som oser af nostalgi, og som trods sine kvaliteter fremstår gammeldags og tilbageskuende. Kunne Gorgerne have valgt at se frem i stedet for at skue bagud i jubilæumsåret? Ja, det kunne de da.

Den erfarne dramaturg og instruktør Pierre Westerdahl har gjort hvad han kan for at få “Guys and Dolls” til at fremstå frisk og sprød. Det lykkes så godt det næsten kan. På intet tidspunkt falder nogen igennem, forestillingen præges af en overbevisnende sikkerhed og Gorgernes møjsomt opbyggede rutine. Og kan derfor anbefales.

“Guys and Dolls” spiller kun til og med lørdag – så skynd jer at sikre en billet, Gorgerne overlever stort set alene af billetsalget, og hvis I synes om det, så kan man da lige overveje en tur omkring Det Ny Teater, hvor “The Producers” er en topprofessionel forestilling om Broadway og en hyldestparodi på netop den type af musicals som “Guys and Dolls” repræsenterer.

Morten Buckhøj – ANMELDELSE –  9. november 2022

★★★★★

Flot Broadwaymusical i Værløse

Broadway ligger i denne uge i Værløse, hvor Teatret Gorgerne opfører musicalklassikeren Guys and Dolls i en forrygende flot opsætning.

Teatret Gorgerne er et ambitiøst amatørteater, der i nu 25 år har leveret den ene store forestilling efter den anden – med imponerende højt niveau. Årets jubilæumsforestilling er bestemt også i festlig topform.

Man kan måske sige, at Frank Loessers musical fra 1950 med sin ekstremt heteronormative sexisme burde være umulig at spille i dag, men dens musik og dens charme kan redde den, hvis den bliver godt spillet. Jeg har heldigvis oplevet nogle gode versioner af Guys and Dolls i London med bl.a. Ewan McGregor og senest den nyudsprungne Rebel Wilson, så jeg var skeptisk over, hvad Gorgerne kunne byde ind med.

De kan byde ind med fire meget velsungne og velspillede hovedroller. Johan Engel Bolving har den rette old school charme som gambleren Sky Masterson, der forelsker sig i Frelserpigen Sarah Brown, spillet og synget smukt af Anna Christine Bauer. Sky taber et væddemål med den fallerede arrangør af forbudte spil, Nathan Detroit, sjovt spillet af Adam Villaume, og må tage Sarah Brown med til Havana, hvor han altså forelsker sig i hende. Nathan derimod har været forlovet i en evighed med natklubsangerinden Miss Adelaide, forrygende spillet af Louise Gade, men de mange knuder går op i allersidste øjeblik – og inden det sker er vi altså blevet forkælet med en perlerække af musik- og sangnumre ledsaget af et 16 mand stort orkester under ledelse af David T. Mortensen med en flot musicalsound fra genrens første store gyldne periode.

Scenografisk er det også imponerende, hvad man har fået sat sammen på scenen med store Broadway neonrør, og det store ensemble glider gnindningsløst ind og ud af hinanden i Pierre Westerdahl sikre instruktion. Det er en god investering at få profesionelle folk til at iscenesætte. Desværre kniber det gevaldigt med dansen i en forestilling, der har det ene store dansenummer efter det andet. Her kunne man have ønsket, at en koreograf kunne have hjulpet det ihærdige, store ensemble lidt bedre i en mere heldig retning, end tilfældet var.

Det kan dog ikke rykke ved, at det var en festlig og glad aften i teatret – så Gorgerne fortjener at mange lægger vejen forbi Galaksen i Værløse i denne uge og fejrer deres 25 år sammen med dem.

XQ28 – Per Lundsgaard  – ANMELDELSE – 11. november 2022

★★★★★

En af landets førende amatørteatergrupper hedder Gorgerne, og de kan faktisk fejre et fornemt 25-års jubilæum og har valgt at gøre det med en vaskeægte musical-klassiker: GUYS AND DOLLS.

Mange husker givet Joseph L. Mankiewiczs ødsle filmversion fra 1955 med Marlon Brando som den charmerende Sky, Jean Simmons i en Golden Globe-belønnet præstation som den syngende frelserpige og Frank Sinatra på sin kunsts højde som den croonende spillefugl Nathan. Vivian Blaine fik som den eneste fra den originale Broadway-opsætning lov til overføre sin berømmede præstation (den forkølede pebermø Miss Adelaide) til film.

Frank Loessers vidunderlige sange skaber god energi på scenen, og selvom koreografi og dans naturligvis ikke er på Broadway-niveau, så har Pierre Westerdahl en velgørende humoristisk tilgang til både historien og numrene, der gør at publkum har en fest, selv hvis danserinderne skulle komme en smule ud af takt.

Det var også en hel anden type dans og dansere, man havde på natklubberne i gamle dage, slet ikke så stringente danseoptrin, som man f.eks. kender det fra vor tids Radio City Rockettes.

Pierre Westerdahl er sammen med Anders Bøttger også ansvarlig for den farverige scenografi, der er et visuelt ekko af filmen, og det kan vi allesammen godt være tjent med.

Det er lykkedes for Pierre Westerdahl at besætte de fire hovedroller med fire dygtige Gorgere, der alle kan både synge og spille.

Adam Villaume er et frisk bud på en moderne Nathan Detroit og han synger afgjort bedre end Marlon Brando. Johan Engel Bolving giver et frækt portræt af Sky Masterson, og kan både swinge og være romantisk, når han synger. Anna Bauer er kær som syngepigen Sarah, og har en høj klar stemme, der passer perfekt til karakteren. Louise Gade viser udpræget sans for det tragi-komiske som Miss Adelaide, forestillingens ubetinget bedste rolle.

Tom Aarup Larsen står i rollen som Fino-Fino Johnson i spidsen for et af forestillingens mest medrivende numre, og Benjamin Sitrit morer som gangster-bossen Big Jule med en bevidst hæs stemme, der bringer mindelser om Marlon Brandos i “The Godfather”.

I ensemblet øser bl.a. Mathias Lakshøj-Hansen, Steven Emil Bøttger og Anja Østerby af deres spilleglæde, og det er så vigtigt netop i en musical som GUYS AND DOLLS.

Det klæder Gorgerne at prøve kræfter med en ældre musical, og forhåbentlig giver denne sejr dem mod på flere klassikere – f.eks.de i Danmark underkendte “Mame” eller “Gypsy”, der aldrig har haft professionelle opsætninger herhjemme. Man kunne også overveje at hyre en professionel kendt solist til en særlig krævende opgave for derved at opnå et endnu større publikum.

Gorgerne viser i al fald med opsætningen af GUYS AND DOLLS, at de fortjener en plads i fremtiden, så derfor må man i den grad håbe, at den økonomiske støtte følger med succesen.

Michael Søby, CPH.CULTURE – ANMELDELSE – 12. november 2022

★★★★

’Guys & Dolls’ er ligesom mange andre af datidens musicals glamourøs, følelsesladet og ganske forudsigelig. En vaskeægte Broadway-klassiker.

Handlingen er på ingen måde revolutionerende, og spænding er der ikke meget af. Kort sagt er vi ude i den klassiske kærlighedsfortælling, hvor modsætninger mødes og til sidst – til ingens overraskelse – finder sammen trods alle odds. Underholdningen i ’Guys & Dolls’ skal derfor findes i glimmer, humor og festlige ensemble-numre. Dét har Teatret Gorgerne heldigvis regnet ud i. I deres 25-års jubilæumsforestilling tager de derfor fat i de klassiske Broadway-klicheer og leverer en festligt kombination af muntre dansenumre og kække one-liners.

Det veloplagte og velspillende orkester, anført af kapelmester David T. Mortensen, leverer både 30’er-jazz og latinamerikanske rytmer. Ensemblet er broget og godt castet, hvor hver rolle har sine unikke egenskaber, så man lynhurtigt forelsker sig i hver og en. Især i de store gruppenumre foregår der altid noget underholdende i baggrunden, så jeg keder mig ikke, selvom helhedsindtrykket fremstår lidt rodet.

Mit hjerte banker for over-the-top musicals, så for mig gør det ikke noget, at der spilles på de store noder med rigeligt med grimasser og skiftende betoning i replikkerne – hvid du spørger mig, hører det med til denne type genre, og det virker, når alle er med på legen.

Især vores fire hovedroller bestående af to kærlighedspar sætter latteren gang i salen med deres – i vores øjne – lidt forældede 1950’er-syn på kærlighed mellem mand og kvinde. Og så holder jeg helt oprigtigt af de skønne karakterer. Det er en bedrift i sig selv, som ikke kun skyldes tekstens udødelige charme men i særdeleshed også den skønne levering fra de oplagte skuespillere på scenen.

Denne opsætning er til alle, der i forvejen elsker musicals og alt der hører med. Plottet er forudsigeligt, men ambitionerne er høje. Teatret Gorgerne når uden tvivl i mål med deres festlige hyldest til Broadways gyldne ære.

Kira Bach Pedersen, Scenekanten – ANMELDELSE – 13. november 2022