TILBLIVELSEN AF EN MUSICALKLASIKKER

Tim Rice - en sand legende i musicalverdenen - fik idéen til at skrive en musical baseret på koldkrigstidens store skakmøder imellem USA og Sovjetunionen, i slutningen af 70'erne. Han havde tidligere, i sit samarbejde med Andrew Lloyd Webber, skrevet manuskript og tekst til tre musicals: “Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat “(1968), “Jesus Christ Superstar” (1971), og “Evita” (1978). Alle tre forestillinger betragtes idag som revolutionerende indenfor musicalgenren, og ændrede musicals som vi kender dem, totalt. Lloyd Webber begyndte siden arbejdet med “Cats”, der var baseret på T.S. Eliots digte og var derfor ikke interreseret i skak-idéen, og dermed ophørte samarbejdet.

Tim Rice fik derefter kontakt til Björn Ulvaeus og Benny Andersson, mændene bag stribevis af hits i popogruppen ABBA, og de blev enige om at Rice skulle skrive manuskript og tekster og Björn og Benny skulle skrive musikken. Dette samarbejde førte i 1984 til det legendariske concept-album, og dermed var “Chess” født. Rice havde god erfaring med at udgive et musikalsk værk som album først. Det havde virket med “Jesus Christ Superstar” og “Evita” og “Chess” var absolut ingen undtagelse. “Chess”-LP'en var en enorm succes. Duetten “I Know Him So Well” fremført af Elaine Paige and Barbara Dickson, samt Murray Heads “One Night In Bangkok”, strøg til tops på hitlisterne.

Ikke desto mindre skulle der gå yderligere to år før “Chess” blev sat op som en scene-musical. Den åbnede i Londons

West End i 1986 med Tommy Körberg og Elaine Page i hovedrollerne, og spillede for fulde huse de næste tre år. Dette skulle blive den første af mange udgaver af “Chess”. Da man ville overføre den succesfulde forestilling til Broadway, følte de amerikanske producere at manuskriptet skulle bearbejdes og “Chess” undgik derfor at blive en "låst" forestilling, som man ser det med f.eks. "Les Misérables" og "Phantom of the Opera", hvor der ikke må ændres på den originale udgave. Ingen havde dog forestillet sig at den, i Europa så populære musical, ikke faldt i amerikanernes smag og derfor kørte mindre end to måneder på Broadway.

Concept-albummets popularitet fejlede imidlertid ikke noget, og “Chess” fortsatte derfor med at blive sat op verdenen over i forskellige udgaver. Mest skelsættende er måske produktionen fra Malmø i 2002, hvor forestillingen for første gang blev oversat til et andet sprog end engelsk - nemlig svensk - og skaberne, med Björn og Benny i spidsen, lavede en så historiebaseret bearbejdning at alle "shownumre", deriblandt “One Night In Bangkok”, røg i skraldespanden.

Igennem tiden har mange frygtet at kold krigs-aspektet, var med til at datere “Chess” i en sådan grad, at et moderne publikum ikke ville tage den til sig. Efter Sovjetunionens fald, og dermed den kolde krigs afslutning i 1991 har verdenen ændret sig markant og mange har svært ved at sætte sig ind i hvordan det var at leve i en verden der var delt i en øst og vest-blok. Andre har ment at mytologien bag skak er blevet skadet af udviklingen af computere, ikke mindst efter at IBM's Deep Blue computer sensationelt slog verdensmesteren Gary Kasparov i 1997. Musikken er der dog aldrig nogen der har kunne sætte en finger på og mon ikke også de fleste danske hjem har den sorte concept-album med Page og Körberg, stående et sted på reolen.

Teatret Gorgernes opsætning tager “Chess” tilbage til udgangspunktet som en metaforisk kommentar til det enorme, strategiske spil, som global politik stadig er den dag idag. Historien er centreret om Florence, Anatoljy og Frederick som er de tilfældige menneskeskæbner der bliver ofret som skakbønder, når de virkelige stormester spiller deres taktiske spil. I et spil må der altid være en taber, og her bliver taberen kærligheden.

Selv om “Chess” har udgangspunkt i den kolde krig, har historien aldrig været mere relevant, i en verden hvor både politiske, ideologiske og kommercielle interesser er i spil. Som man ser det idag, f.eks ved OL i Bejing, så er ingen global, sportslig begivenhed undtaget for at blive til en politisk magtkamp der sætter dagordenen for hele verdenspressen. Som Florence siger det i forestillingen: "Alle er en del af et spil, men alle sætter reglerne selv".

VIRKELIGHEDENS INSPIRATION TIL CHESS

CHESS tager sit udgangspunkt i verdenshistoriens store skakmøder imellem øst og vest, i en tid hvor verden balancerede på randen af atomkrig, og der er ikke langt fra forestillingen til virkeligheden.

Virkelighedens CHESS udspiller sig i starten af 1970'erne mellem de to stormagter USA og Sovjetunionen. Siden slutningen af 1940'erne har de sovjetiske stormestre siddet solidt på verdensmesterskabet, og på samme måde som rumkapløbet var dette en afgørende statusfaktor, de to supermagter imellem. I 1972 stiller amerikaneren Robert James Fischer, kaldet Bobby Fischer op til en dyst om titlen som verdensmester i skak. Hans modstander er sovjetrusseren Boris Spasskij. Kampen bliver siden hen omtalt som "Århundredets match", en kamp som Bobby Fischer vandt.

Dette nederlag var svært for sovjetunionen at bære. Det var også et slag på diplomatisk niveau, da USA ikke var sen til at "håne" Sovjetunionen offentligt i pressen. Bobby Fischer nægtede siden hen at forsvare sin titel som verdensmester og mistede den i 1975 til Sovjetrusseren Anatolij Karpov, da Bobby Fischer blev erklæret som taber uden kamp af verdensskakforbundet. Bobby Fischer får herefter næste mytologisk status, da han pludselig går under jorden og ikke lader hører fra sig igen før næsten 20 år senere.

I 1978 gentager historien sig, denne gang ved verdensmesterskabet på Filippinerne. Her viser den politiske indblanding i skak sig igen. Denne gang står verdensmesterskabet mellem Anatolij Karpov, der havde vundet sin titel fra Fischer uden kamp, og den nyligt afhoppede sovjetrusser Viktor Korchnoi. Korchnoi har efterladt sig hustru og søn i Sovjet. De sovjetiske medier nævner konsekvent ikke Korchnoi ved navn.

I 1992, efter at have været forsvundet i to årtier, stillede Bobby Fischer op til en revanche mod Boris Spasskij i Jugoslavien. Det amerikanske Justitsministerium truede Fischer mod at spille pga. den internationale handelsembargo mod Jugoslavien. På trods af press fra USA blev kampen spillet og Bobby Fischer løb med sejren. I juli 2004 dukkede Bobby Fischer op igen da han blev stoppet af de amerikanske myndigheder i lufthavnen i Tokyo og fængslet for at ikke at have papirerne i orden. Dog kom han ikke til at sidde i fængsel så længe. Island tilbød ham statsborgerskab, hvorefter han bliver frigivet og flytter til Island. Her levede han til sin død i januar 2008.