I september 2001 satte Gorgerne Alan Menken og Howars Ashman`s kult-rockmusical "Little Shop Of Horrors" op. Forestillingen, der herhjemme er bedre kendt under filmtitlen "Gys i Blomsterbutikken", så dagens lys i New York i 1980. Den er baseret på kultfilmen fra 1960, af samme navn som gysermesteren Roger Corman stod for. Ashman, som elskede kultfilm, var overbevist om, at den sorte humor ville virke på en scene, og Menken krydrede den bizare handling med en stribe sange i bedste 60´er rock stil. Forestillingen åbnede med posetiv kritik fra pressen og et begejstret publikum, og løb også med "The Drama Desk Award" for bedste musical for næsen af bl.a. "Cats".

"Little Shop of Horrors" blev en stor publikums succes, så stor at der i 1986 kom en filmversion, som Howard Ashman producerede og Frank Oz instruerede. Filmen har, som showet, i dag kultstatus og har et stort følge verden over, blandt andet i Gorgerne hvor flere af de bærende kræfter længe havde haft musicalen på ønskelisten.

Det var dog ikke uden problemer at Gorgenes version nåede scenen. Manuskriptet og sangene skulle oversættes til dansk, og produktionen indebar større kulisser og flere special effects end vi havde haft i tidligere produktioner. Alt dette på et tidspunkt hvor Gorgerne var ved at blive en selvstændig forening, og derfor måtte bære produktions ansvaret i lang større grad end tidligere. Som en sidste stopklods, ramte 11. september-tragedien os få dage før premieren, og samtlige medvirkende måtte genfinde lysten til at opføre et show der gerne skulle sprudle af livsenergi.

 
 

Komponist:

Alan Menken

Tekst & manuskript:

Howard Ashman

Instruktører:

Helle Jonesco

Marianna A. Bie

Spilleperiode:

14. - 16. september 2001 i Portalen i Greve

← Tilbage til ForestillingerForestillinger.htmlForestillinger.htmlshapeimage_7_link_0