← Tilbage til Om Teatret GorgerneOm_Teatret_Gorgerne.htmlOm_Teatret_Gorgerne.htmlshapeimage_9_link_0

MEDLEMSKAB AF TEATRET GORGERNE

Teatret Gorgerne har to typer medlemskab: Aktivt medlemskab og Interessemedlemskab.

AKTIVT MEDLEM

De fleste aktive medlemmer af Teatret Gorgerne, slutter sig til teatret via de auditions der bliver afholdt før prøvestart på en ny forestilling. Disse auditions bliver for det meste slået op på diverse relaterede teatersider, samt her på siden og via vores nyhedbrev og Facebookprofil. Ud fra disse auditions, der typisk indeholder skuespil-, sang og danseprøver, sammensætter det kreative team besætningen der skal stå på scenen i den pågældende forestilling. Som aktivt medlem er du en del af alle Gorgernes aktiviteter.

At være aktivt medlem betyder IKKE at man automatisk er sikret en plads på scenen. Gorgerne er et utroligt ambitiøst teater med temmelig høj standard og derfor er der forud for alle produktioner en optagelsesprøve, både for nye og gamle medlemmer. Dette er for at produktionsholdet kan sammensætte det bedst tænkelige hold til den fremtidige forestilling. Gorgerne vil gerne undgå at folk går på scenen “bare som fyld” og vil hellere have et stramt, energifyldt og dynamisk ensemble.

Aktivt medlemskab i Gorgerne koster 400,- årligt,.

INTERESSEMEDLEM

Da vi er en forening kan alle teknisk set blive medlem af Teatret Gorgerne. Vi har masser af interessemedlemmer der glædelig betaler et mindre kontingent for at kunne støtte op om det lille teater. Det kan være skuespillere fra tidligere produktioner eller venner, famille eller helt andre, der gerne vil holde sig orienteret og bakke op om Gorgernes forestillinger. Der er også en del af disse medlemmer der melder sig under fanerne til produktions-arbejde på de store musicalforestillinger, men det er ingen forudsætning.

Alle interesse-medlemmer modtager “Medlems-Nyt” med besked fra bestyrelsen, ivitation til workshops og særarrangementer, fremtidige auditions og meget andet.


Interessemedlemskab i Gorgerne koster 200,- årligt,.


MEDLEMSKAB

 

Er du interesseret i at blive medlem af Teatret Gorgerne,

så kontakt info@gorgerne.dk


Vil du indbetale din kontingent skal du gøre det på vores kontonummer og HUSK at skrive navn på indbetalingen, så vi kan kontrollere hvem der har betalt:

Reg.nummer:     1551        Kontonummer:    60081174