TILBLIVELSEN AF EN MEGET FJOLLET MUSICAL

Idéen til MONTY PYTHON’S SPAMALOT kommer , som enhver kan se fra Monty Pythons film Monty Pythons and The Holy Grail fra 1975. Eric Idle som er en af de 6 originale Monty Python medlemmer, har altid været gruppens musikalske midtpunkt  og har skrevet sange som Galaxy Song og ikke mindst, Always Look on the Bright Side of Life. Sammen med filmkomponisten John Du Prez, skrev Idle en håndfuld sange og kreerede en historie.

Spamalot betegnes ofte som et ”kærligt rip-off” af The Holy Grail, eller De Skøre Ridderne som den hedder på dansk, men den adskiller den sig fra denne med sine overdrevne og meget humoristiske parodier på Broadway musicals, som også gør at Idle får plads til Always Look on the Bright side of Life som ellers var skrevet til filmen Life of Brian.

Eric Idle præsenterede idéen for de andre Python-medlemmer, der iblandt de originale instruktører Terry Jones og Terry Gilliam og fik deres velsignelse til at gå videre med projektet. Gruppen var især begejstret for titlen der stammer fra en replik i filmen: ”We eat ham, and jam and spam a lot”, men også er en parodi på en af amerikansk musicalteaters helt store klassikere “Camelot” af Alan Jay Lerner & Frederick Loewe.

MONTY PYTHON’S SPAMALOT havde premiere den 17. marts 2005 på Broadway på Shubert Theatre, og vandt tre Tony Awards, heriblandt for bedste musical i sæsonen 2004-2005, og var derudover nomineret til 14 Tony Awards. Gennem en spilleperiode på 1500 shows spillede musicallen for mere end 2 millioner mennesker og indtjente mere end 175 millioner dollars.

Det originale Broadway cast inkluderede blandt andet Rocky Horror Show-stjernen Tim Curry som Kong Arthur, David Hyde Pierce, kendt fra tvserien Fraiser som Sir Robin, Hank Azaria, der bl.a. lægger stemme til The Simpsons som Sir Lancelot. Desuden kan nævnes en indspilning af John Cleese der fik æren af at være Guds stemme!

Musicalen har siden Broadway spillet over hele verden blandt andet i London’s West End, Las Vegas, Australien, Spanien, Tyskland, Sverige og mange flere steder. Teatret Gorgernes opsætning er den første i Danmark.


MONTY...WHO?

Der var engang en banebrydende komedie gruppe, der skabte det britiske sketch show “Monty Python's Flying Circus”. Showet blev sendt på BBC fra 1969-1974. Fænomenet “Python” udviklede sig dog over årene fra tv-serien til noget langt større i omfang og virkning. Med alt lige fra sceneshows til film, mange albums og flere bøger er gruppens indflydelse på komedie blevet sammenlignet med den indflydelse The Beatles' fik på musik. Begrebet "Pythonesque" er således blevet optaget i det engelske leksikon.

”Monty Python’s Flying Circus” blev udtænkt, skrevet og udført af Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin. Hele truppen var britisk bortset fra Gilliam, der kom fra USA.

Gruppen startede ikke ud som en fælles enhed. Michael Palin og Terry Jones mødtes på Oxford universitetet, hvor de blandt andet optrådte sammen i universitetets revy.  John Cleese og Graham Chapman mødte hinanden på universitetet i Cambridge, hvor også Eric Idle gik (dog et år under de to andre). De optrådte alle tre i universitetets revy og var også på tourné med universitetsgruppen Footlights.

Et show ved navn The Frost Report i 1966 regnes som den første gang, hvor alle de 5 britiske Pythons var samlet. Siden arbejdede de videre hver for sig – hovedsageligt opdelt i grupperne Cleese/Chapman og Idle/Jones/Palin. De tre sidste arbejdede desuden også ved flere lejligheder sammen med det amerikanske islæt Terry Gilliam. Det var i sidste ende Cleese der tog initiativ til at invitere Palin til at arbejde sammen med ham og Graham. Palin foreslog dernæst Jones og Idle, der så yderligere foreslog at Gilliam skulle stå for gruppens tegnefilms animationer. Det hele endte som sagt med at “Monty Pythons Flying Circus” blev skudt i luften i 1969.

“Monty Pythons Flying Circus” blev banebrydende med sin mildt sagt skøre stil. Gruppen forsøgte hele tiden at balancere på kanten af det komisk lovlige og skubbede på denne måde grænserne for komikkens verden. En af de måske mest berømte ’gimmicks’ er Monty Pythons – And now for something completely different! – ofte anvendt med John Cleese som radiovært, der ud af det blå kunne slutte enhver sketch. Andre igen vil måske huske Chapmans forrygende rolle som kaptajn der med myndig stemme pludselig indtræder i scenen og befaler scenen afbrudt – Stop it, stop it! - simpelthen fordi den er blevet for dum. På denne måde sluttede mange af Pythons sketches faktisk helt uden punchline…

Brugen af Gilliam's surrealistiske animationer var et andet innovativt element i Python’s stil. Mange af billederne Gilliam anvendte, var
taget fra berømte kunstværker. Kæmpe-foden, som knuser showets titel i slutningen af åbningen er faktisk foden af Amor, skåret af en gengivelse af renæssancens mesterværk Venus, Cupid, Folly and Time ved Bronzino. Denne fod, og Gilliam's stil i almindelighed, er visuelle varemærker for Monty Python.

Gruppen huskes i dag af mange for et hav af legendariske sketches – blandt nogle af de mest kendte kan nævnes Dead Parrot Sketch, hvor John Cleese meget ihærdigt forsøger at forklare hvorfor han IKKE vil betale for en død papegøje eller Lumberjack Song med Michael Palin som canadisk transvestit i de store skove!

”Monty Pythons Flying Circus” fik sin ende i 1974 og gruppen slog sig i stedet på filmen. Titler som “Life of Brian” (1979) og “The Meaning of Life” (1983) vækker nok gode minder for mange, men Monty Python’s første rigtige film var “Monty Python and the Holy Grail “ (1975) – filmen der senere på kærlig vis blev plyndret og blev til den fantastiske musical SPAMALOT.

 

HISTORIK

 
← Tilbage til Spamalot HovedsideSpamalot.htmlForestillinger.htmlshapeimage_3_link_0