Komponist:

Peter Spies

Tekstforfatter:

Thomas Høg

Sune Svanekier

Instruktør:

Heidi Steen Jensen

Spilleperiode:

  1. 18.- 19. september, samt

oktober 1999 i Portalen i Greve


I september og oktober 1999 bød Gorgerne velkommen i Portalen i Hundige til opførelsen af musicalen "Atlantis". Tre år var gået, siden en gruppe unge mennesker fra Greve UngdomsCenter gav sig i kast med rock-musicalen Grease som deres første projekt. Tre år med musikalske og dramatiske oplevelser, hårdt arbejde og konstant udvikling. I løbet af denne, ganske korte, periode, var Gorgerne vokset fra en ren ungdomsteatertrup på 25 medlemmer, til et stort ensemble på 40 medlemmer.

Derudover havde Gorgerne været at finde i musik- og teatersammenhæng overalt i Greve og omegn, og var blevet en uundværlig del af Greve UngdomsCenters profil. 1999 var året, hvor udviklingen for alvor tog fart. Efter succeserne med Grease og Hair, havde gruppen brug for et nyt projekt at rive i, noget som kunne give udfordring på alle områder, dramatisk, såvel som musikalsk og sangmæssigt. Valget faldt hurtigt på 90'ernes store danske musicalhit Atlantis, som på alle måder syntes at være perfekt til et hold med så stærk en sangtradition. Den iørefaldende rockmusical blev taget under kærlig behandling i december 1998, manuskriptet blev skrevet om, så en del af forestillingen ikke foregik i sang, og i foråret 1999 begyndte prøverne.

Atlantis blev en stor succes for Gorgerne, som spillede for fulde huse, til samtlige forestillinger.