HANDLING

 

DANMARKS STØRSTE MUSICALSUCCES


1. Akt

Atlantis´ hærfører Jabbador vender hjem fra togt, og har undervej solgt sin sjæl til afguden Ba'al-Zebub. Han planlægger at vælte Kong Atlas og overtage magten på Atlantis. Hjemme på Posidonborgen advarer præsterne kongen om onde varsler og råder ham til at skaffe sig en arving. Atlas´ datter, Prinsesse Adalena, er ikke tilfreds med at blive lovet væk til en prins hun ikke kender og stikker af fra slottet. Byen rummer mange ukendte farer og da Adalena overfaldes af tre af Jabbadoors hjemvendte soldater kommer den unge havnearbejder Silvan  hende til hjælp. De to unge forelsker sig of aftaler at mødes i hemmelighed.

Sivans mor Salene, der har selv har opforstret Silvan efter at hans fra Kelvin døde i krig, giver sin søn råd om kærlighed. Det samme gør Kong Atlas’ elskerinde Mirranda til Adalena, da hun selv engang fik sit hjerte knust at den netop hjemvendte Jabbadoor. Silvan og Adalena mødes i Ferskenlunden og Adalena må fortælle, at hendes far, kongen, har lovet hende bort til en anden, og at de ikke kan ses mere. Silvan drukner sin ulykkelige kærlighed i vinens tåger, og møder Jabbadors snu tjener Zan Zan. Han kommer til at tale over sig om sin kærlighed til Adalena, og Zan Zan ser en mulighed for at skaffe Kong Atlas af vejen. Jabbador og Zan Zan overtaler Silvan til at slå kongen ihjel, men da Silvan står over for ham med kniven i hånden tøver han. Jabbador, som har overvåget situationen springer frem, tager kniven fra Silvan og slår Atlas ihjel. Han skyder skylden på Silvan, som må flygte.



2. Akt

Atlas begraves og Atlantiderne er bange og forvirrede efter kongens død, og Jabbador har let ved at overtale folk til at opgive deres gud Poseidon, og dyrke Ba'al-Zebub i stedet. Med folkets opbakning overtager han tronen og med Silvan af vejen forfører han Adalena. Silvan har taget flugt i Månetemplet hvor han stadig drømmer om sin Adalena og sværger hævn over Jabbadoor.

Adalena finder først ud af sagens rette sammenhæng, da hun møder Silvans mor Salene i fangekælderen. Det var Jabbadoor der myrdede hendes far og Sivan er uskyldig. Miranda står nu også på Jabbadoors side, om end hun er dødelig jalou på Adalena der nu bærer hans barn. De Salene dør at de skader hun har pådraget sig under Jabbadoors totur, lover Adalena sig selv at hun skal få ram på Jabbadoor, om det så skal koste hende livet

Atlantiderne samles til brylluppet mellem Adalena og Jabbador, men pludselig afbrydes ceremonien af Silvan, som er vendt tilbage fra sit skjul, sammen med den unge præst Koptos. Han tager kampen op med Jabbador, som til sidst viser sig at være stærkest. For at redde Silvan, truer Adalena med at dræbe Jabbadors ufødte barn, og dermed også sig selv. Jabbador ser ingen anden mulighed end at lade dem flygte. Atlantiderne gør klar til at sætte efter dem. De har tilsidesat alt hvad Posidon havde påbudt og kan ikke længere undgå gudernes vrede. Havene rejser sig og den afdøde Atlas går i forbøn for de to elskende, der slipper uskadt over havene. Atlantis skæbne derimod, er beseglet og havet opsluger det sagnomspundne rige.